Uddannelseslæger

Det er nødvendigt at uddanne de næste generationer af læger, så vi også i fremtiden har højtuddannede og kvalificerede læger til at hjælpe.

Efter afsluttet universitetseksamen og aflagt lægeløfte er man læge. Men der skal en mangeårig videreuddannelse til på sygehuse og i praksis, inden man er blevet speciallæge.

Vi har stor glæde ved at være med til at uddanne nye læger i Sankt Nicolai Klinikken. Dels kan vi medvirke til at de nye læger bliver gode samarbejdspartnere med praksis, hvis de skulle vælge at blive sygehuslæger, dels kan vi derved gøre vores til, at du som patient bliver mødt af en læge som behandler dig på en behagelig og professionel måde, hvis du skulle blive patient i sygehusvæsenet. Sidst men ikke mindst er det også med til, at praksis følger med i den sidst nye behandling, idet de unge læger bærer nyt fra den "store vide verden “.

Derfor gør vi meget ud af uddannelsen i hverdagen. Det betyder, at uddannelseslægen  til hver en tid kan kalde på en mere erfaren læge. Derudover bliver alle konsultationer gennemgået dagligt ved en supervisionskonference med en færdiguddannet speciallæge.

Det betyder, at du trygt kan benytte vores - i øvrigt super dygtige - uddannelseslæger. I perioder har vi også lægestuderende i praksis. De sidder oftest med i konsultationen, men vil dog også have enkelte selvstændige patientkontakter, som altid bliver afsluttet med, at en af lægerne er med.‍